Bone’s cykler

Bone's Chopper

I slutningen af Februar 2022 ringede de igen fra Bone's Restauranter. De var ved at færdiggøre en ny restaurant i Næstved men de manglede lige et blikfang, så selv om vi nærmede os den travle sæson, så sagde jeg alligevel ja til udfordringen om at bygge en cykel mere til dem.
Den skulle være ”lidt lige som den anden , bare anderledes”. Så jeg gik i gang med at planlægge og finde dele. Jeg fandt et stel i Nordjylland , det meste af en motor i Skagen , en bagfælg på skrotpladsen og forgaffel og for fælg fra lageret, og så var projektet i gang. Igen blev det til mange sene aftner og nætter, men 2 måneder senere kunne jeg aflevere denne fine Chopper, og den kan nu ses på Bones Restauranter i Næstved.


Bone's Bobber

Lige efter nytår 2021, blev jeg kontaktet af Bone's Restauranter, som gerne ville have en rigtig Amerikansk motorcykel i deres nye restaurant i Randes, som var ved at blive bygget færdig. Vi kunne ikke umiddelbart finde en cykel der var lige det de søgte, så vi besluttede at vi lige så godt kunne bygge en fra bunden. Med kun 8 ugers deadline fik jeg Sønke til at gå i gemmerne for at finde stel og andre dele vi kunne bruge, og jeg bestilte de nye dele vi skulle bruge. Det blev til mange lange aftner, men dagen før deadline rullede den fineste lille Panhead Bobber ud af værkstedet, med stivstel, springer gaffel, 16 tommer hjul med brede dæk, Jockey shifter, og Suicide clutch.

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere...